Bredgade 6-8
9750 Østervrå
Telefon 98 95 14 22
Mail: oikc@youmail.dk
CVR: 35922717
Den selvejende institution "Østervrå Idræts- og Kulturcenter" er stiftet i 1972, hvor idræts- og svømmehallen blev taget i brug.
Centret fremstår i dag som tidssvarende og løbende vedligeholdt og udbygget.
I 1998 blev svømmehallens omklædningsfaciliteter udvidet med meget handicapvenlige rum, der sammen med 29 grader varmt vand i 25 meter bassinet gør svømmehallen også attraktiv for handicappede og mindre børn.
I svømmehallen er der udover springvipper spa- og dampbad, som gratis kan benyttes ved adgang til svømmehallen.
I 2002 opførtes i tilknytning til centret "Østervrå Kulturhus", som med sine ca. 700 m2 har givet muligheder for andre aktiviteter end idræt. Der er her fine lokaler for såvel kulturelle arrangementer, møder og private arrangementer. En springgrav i salen er særlig attraktiv for gymnaster.
I 2005 blev indvidet et moderne motions- og styrkecenter, som Østervrå Idrætsforening driver med stor succes. Centeret er udvidet ad flere gange senest i 2015, og udover individuel træning er der også mulighed for holdtræning.
I 2017 flyttede Østervrå Bibliotek og Østervrå Ungdomsklub ind i centeret i lejede lokaler indrettet særdeles indbydende. De nye lejere er et stort aktiv for centret med helt nye tilbud og stor synergieffekt for alle gæstende i centeret.
Ligeledes i 2017 blev et nyt indbydende samlings- og værested taget i brug. Stedet er det første man møder ved adgang gennem hovedindgangen, og her er der rig mulighed for hygge og samvær, uanset hvilket ærinde man som gæst har i centeret.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i
"Østervrå Idræts- og Kulturcenter"